RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fredericia HK Special: Den håndboldgale bys tilbagevenden til ligaen

Fredericia HK Special: Den håndboldgale bys tilbagevenden til ligaen

Podcast: Fredericia HK har overhalet klubbens egne planer og er igen tilbage i herreligaen, men hvad skal vi forvente os af oprykkerne? Hvordan bliver indflyvningshøjden? Hvad med forstærkninger? Vi har spurgt holdets cheftræner Jesper Houmark og den rutinerede højreback Nikolaj Mehl.

SparKron pic under underrubrik.png

I 2012 blev Fredericia HK begæret konkurs og tvangsnedrykket til Jyllandsserien, i 2014 præsenterede klubben en 2020-plan med mål om at vende tilbage i håndboldligaen og i 2019 - et år før tid - nåede traditionsklubben sin målsætning og kan fra næste sæson igen byde indenfor til ligahåndbold.

Vi satte Fredericia HK’s cheftræner Jesper Houmark og højreback Nikolaj Mehl i stævne for at blive klogere på, hvad håndbolddanmark skal forvente sig af den nye dreng i klassen - hvis man overhovedet kan tillade sig at kalde en klub med fem danske mesterskaber på CV’et det.

For fortidens store præstationer hænger stadig i luften i nutidens Fredericia HK, hvor især klubbens fankultur er noget af det, der gang på gang er blevet fremhævet . Én ting er de ydre faktorer, men hvad med indenfor de 40 gange 20 meter? Hvad skal vi forvente os af oprykkerne? Hvordan bliver indflyvningshøjden? På hvilken hylde kigger holdet efter forstærkninger?

Bliv klogere her:

I udsendelsen kan du blandt andet høre:

  • Om der er nogen farer ved at være foran klubbens 2020-plan og allerede have sikret sig oprykning til ligaen

  • Hvad der var holdets styrker i 1. division, og hvorfor lige netop den store bredde blev afgørende i sidste ende

  • Hvad der kommer til at kendetegne det Fredericia-hold, som efter sommerpausen gør entré på ligagulvet

  • Hvordan klubben stille, men sikkert har lagt lag på og også agter at angribe ligatilværelsen sådan

  • Hvorfor en spiller som Nikolaj Mehl overhovedet var interesseret i at forlade de norske mesterskabsstøvsugere i Elverum, vinke farvel til Champions League og i stedet rykke til Fredericia og spille 1. division

  • Om klubben, de nye rammer, fanatiske fans og hjemmebanestemning

  • Hvordan Jesper Houmark og Nikolaj Mehl selv ser på ligaudfordringen, og hvad der kommer til at blive holdets helt store prøvelser

  • Om Fredericia kommer til at opruste helt vildt på spillerfronten, hvilken hylde de handler ind fra og om de allerede præsenterede tilgange som bl.a. tæller Rasmus Jensen fra Bjerringbro-Silkeborg

  • Og meget andet!

Hvis du vil høre flere podcasts fra Mediano Håndbold, kan du nedenfor få et overblik over de ting, vi har produceret. Vi har været i gang i over et år og fortsætter med at levere gratis håndboldindhold til jer lyttere. Det kan vi kun, fordi Sparekassen Kronjylland har været med som hovedpartner hele vejen. Det er vi enormt stolte af og endnu mere, fordi Sparekassen Kronjylland også er med på rejsen i hele 2019.

Så stort tak til Sparekassen Kronjylland, men også en kæmpestor tak til alle jer, der lytter med!

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Joan Barløse

På besøg hos Anders Dahl-Nielsen: "Det er let at blive god. Det er svært at være god"

På besøg hos Anders Dahl-Nielsen: "Det er let at blive god. Det er svært at være god"

Sidste stop før Køln, men hvem skal med CL-toget videre til Final4?

Sidste stop før Køln, men hvem skal med CL-toget videre til Final4?